fredag, april 20, 2007

Siff rejser sig op af ting

I går stod Gaia på sin lille stol og hjalp mig med at lave aftensmad. Siff var selvfølgelig nysgerrig og kom over til os. Lige pludselig står Gaia og ryster det ene ben, fordi Siff har rejst sig op af stolen og hiver hende i strømperne. Det var bare så sødt og Gaia så helt overrasket ud. Siff har gjort samme nummer i dag. Hun væltede et par gange, men var lige så hurtig oppe på benene igen:)

Siff 8 mdr og 16 dage

I dag skal Siff og jeg ud at købe juniordyne, så der er en chance for, at hun beholder dynen på om natten. Hun vågner nemlig et par gange om natten for tiden og jeg tror det er fordi hun har det køligt.

onsdag, april 18, 2007

Siff ved hudlæge

Jeg havde Siff en tur til hudlæge i dag pga. det modersmærke hun er født med. Hudllægen mente at det ville være bedst med et kontrolbesøg d. 19 juni, for lige at følge op på det. Men lige nu mente han ikke, at der var noget at være bekymret for. Siff har ellers fået ét ekstra modermærke på det andet lår.
Bagefter tog vi i legestue, hvor der var foredrag om samsovning, blefri baby, amning og demonstration af forskellige slynger/vikler. Det havde vi megen fornøjelse af og nu har jeg lært nogle flere stillinger til min skildpaddeslynge. Louise fra min mødregruppe var der også, så vi fik lige snakket lidt.
Da vi kom hjem var Gitte her. Hun havde hentet Gaia fra vuggestuen. Da Gaia stod op tog vi ned i byen og handlede lidt og fik aftensmad. Så vi har haft en rigtig hyggelig dag med en masse oplevelser.

I går var jeg til tupperwaredemonstration hos Tine fra min mødregruppe og jeg fik købt lidt mere til vores "plastikhelvede". Dennis rystede bare på hovedet, men han får nu også god brug af det;) Det er nu ikke noget jeg gider med til fremover. Så hellere købe hos IKEA:)

I morgen står den på total afslapning. Måske jeg lige går en lang tur med Siff i barnevognen, men ellers skal vi bare hygge:)

mandag, april 16, 2007

I legestue

Om mandagen er der legestue i Karmelkirken, som ligger lige i nærheden af hvor vi bor. Det er fra 16.30 til 19.00 og det er med spisning. Begge børn opførte sig eksemplarisk og jeg hyggede mig.
Der var 6 børn i alderen 1½ - 4 år og 5 børn i alderen 7 mdr til 1 år. Da alle var kommet blev der sunget velkomst sang, men Gaia var lidt betuttet, så hun ville være på min arm. Det ville Siff også, så lige et kort øjeblik ønskede jeg mig blækspruttearme. Der gik dog ikke længe inden Gaia tøede op og så rendte hun rundt og legede med andre børn. Siff kravlede bare rundt og rodede i alle legesagerne.
På et tidspunkt fik de "store" børn læst historie inde ved alteret og DET var noget Gaia kunne lide. Jeg blev inde i opholdsrummet sammen med Siff og de andre babyer + mødre. Gaia fik også plantet blomster og ærter i små potter, som lederen af legestuen havde haft med. Vi gik udenfor i det gode vejr, mens Tine fra min mødregruppe holdt øje med Siff og de andre babyer indenfor. Gaia syntes det var skægt og pludselig var der jord over det hele. Nu står potterne herhjemme og vi skal huske at vande dem.
Til aftensmad fik vi kalkun i flødesauce med grønsager og spaghetti. Begge børn spiste godt og bagefter kørte vi hjem.

Og nu kravler Siff rigtigt godt og det går stærkt når hun kommer kravlende. Det går bare alt for hurtigt udviklingsmæssigt. Hvad har mine 2 piger så travlt med? Plus Siff har fået 1 tand mere, så nu er hun oppe på 2 tænder (de 2 nederste midtfor)

I morgen skal jeg til tupperwareparty hos Tine (fra mødregrupppen). Det har jeg aldrig prøvet før, så det bliver spændende:)

søndag, april 15, 2007

Et lækkert forårsvejr

Både i går og i dag har vi tilbragt det meste af dagen udenfor. Siff er også med ude, både i barnevognen, i slyngen og på et tæppe på græsset. I dag fik Siff også lov at kravle rundt på fliserne og det var en ny fornemmelse for hende. I det hele taget er begge børn mest tilfredse, når de kan få lov af være udenfor. Vi har også grillet hele weekenden sammen med én af mine veninder (Line), som Gaia er meget glad for. Siff har fået en ny yndingsspise...pølser. Hun kan spise en hel pølse og man skal ikke forsøge at give hende hverken grønsager eller andet. Hun er en dame med egen mening må man sige. Både Gaia og Siff er dog småtspisende for tiden og det er vi ikke vant til. Men de er jo også begge 2 ved at få tænder, så appetitten kommer nok igen, når det ikke gør så ondt at tygge. Siff er glad for kolde gulerods- eller agurkestænger, så dem tygger hun meget på. Gaia vil bare gerne bide i ALT (gerne bordkanter).
Det er også dejligt, at de nu er begyndt at være ude 2 gange om dagen i vuggestuen. Om formiddagen og om eftermiddagen. Det er de nemlig ikke om vinteren. Når Siff kommer i vuggestue, får hun lov at sidde i en barnevogn og følge med i de "store" børns leg. Ihvert fald indtil hun selv kan gå rundt.

Så alt i alt har vi bare nydt det gode vejr og ikke at skulle være spærret inde hele dagen.

Lige et billede af Siff som spiser is:

fredag, april 13, 2007

Vuggestueplads til Siff

Sikke en dejlig nyhed på sådan en skøn forårsdag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og man kan gå i kjole:)
Og Gaia fylder i dag 2 år og 3 mdr.

Siff skal i vuggestue fra d. 1 maj. Vi ved endnu ikke, om det er samme stue som Gaia, men det kunne da være sjovt hvis det var:) Vi har lige fået brevet i dag og skal svare senest d. 17, så vi skal skynde os at få brevet sendt.
Jeg havde ellers beredt mig selv på, at skulle have Siff hjemme indtil d. 1 august, så det er lidt underligt pludselig at skulle slippe hende alligevel. Men nu har jeg tid til at læse op på alt det jeg skal kunne til praktikken på 5. senester. Og Dennis har tid til at lave projekt herhjemme i dagtimerne. Jeg har nu heller ikke tænkt mig, at Siff skal være der alle dage fra 09 til 16. Jeg vil stadig gerne have hende med i legestue osv. Det kunne også være dejligt at have Gaia hjemme engang imellem, så vi kan tage i svømmehal og også i legestue. Så det giver pludselig en massemuligheder, at Siff har fået vuggestueplads:)

Lige lidt jubel herfra, inden jeg tager ud og spiser sammen med en masse dejlige tøser:)

torsdag, april 12, 2007

BOEL-prøve

Så kom sundhedsplejersken igen. Det er også 3 måneder siden hun var her sidst, så der er jo sket meget. Hun kom midt i Siff middagsmad, så hun fik også lige set, hvor dygtig Siff er til at spise. Ellers var det jo BOEL-prøven det handlede om og den bestod Siff selvfølgelig. Jeg havde heller ikke troet andet. Siff var dybt fascineret af alle tingene og ville ikke give sundhedsplejersken hendes stav tilbage. Hun mente nok, at nu var det hendes.
Vi snakkede også lidt om Gaias pottetræning og om hvad vi kan gøre for at få hende til at ville smide bleen. Jeg fik nogle gode fif, som vi skal have prøvet af snart.
Sundhedsplejersken mener også, at vi klarer det godt, at bo så småt med 2 små krudtugler og at vi har indrettet os flot. Det er nu heller ikke altid let, men her er mange muligheder for børnene, så det går jo nok 2 år mere.
Jeg fik hverken Siff målt eller vejet, da jeg ikke følte der var grund til det. Jeg vejede og målte selv Siff i foregårs og der vejede hun 9,5 kg og var 72 cm. Man kan jo også se på hende, at hun ikke mangler noget;)

Ellers var der bare masser af ros til både Siff og mig og det kan man jo altid lide at høre:)

Og så ville damen lige vende sig fra ryg til mave i dag for 1. gang nogensinde. Hun lå på ryggen og da jeg kiggede igen, havde hun sørme vendt sig, helt af sig selv. Hun er bare så dygtig:)
Desuden er hun bare SÅ tæt på at kravle. Hun skal bare lige have fundet ud af at korrigere både arme og ben samtidig.

tirsdag, april 10, 2007

En god påske

Så er påsken vel overstået og vi har hygget os.

Torsdag var vi hjemme og vi legede både indenfor og udenfor.
Fredag tog Dennis Gaia med i svømmehal og bagefter tog vi ned og besøgte Bedstefar. Det var hyggeligt og han har fået indrettet sig rigtigt godt, selvom huset ikke er helt færdigt endnu. Børnene var glade og Gaias syntes det var fedt at lege udenfor. Hun ville ihvert fald ikke med ind igen. Hun morede sig med at kravle op at en bakke og komme ned igen. Èn gang tog hun den på hovedet ned, men hun er en sej pige og græd ikke engang.
Lørdag og søndag var også hyggedage hjemme, men vi var da lidt udenfor som vejret nu tillod det. Vi fik også købt en tvillingeklapvogn, som både Gaia og Siff er vilde med.
Mandag besøgte jeg Ann (en veninde) i Randers og havde børnene med derned. Vi lavede god mad og både Gaia og Siff blev forkælede.

I dag har Gaia været i vuggestue og hun havde vist savnet hendes legekammerater. Det er jo ikke det samme som at lege med Siff (endnu). Selvom Siff gerne vil lege med Gaia.

Nu ser vi frem til sommerferien med sol, varmt vejr og masser af tid til børnene.

Den 1. tand og de 2 sidste

Så er Siff ved at få hendes 1. tand i en alder af 8 mdr og 6 dage. Det er den nederste til venstre (når man kigger på hende). Det er ikke fordi hun har været pylret eller speciel besværlig pga. den.

Gaia er så ved at få hendes 2 sidste tænder i en alder af 2 år 2 mdr og 27 dage. Det er de 2 nederste kindtænder og det er lidt hårdt for hende. Hun vil gerne bide i alt og elsker når hun kan få en agurk eller gulerod at bide i. Hun vågner også en enkelt gang om natten for tiden og det er nok pga. tænderne.

søndag, april 08, 2007

En tvillingeklapvogn

Så fik vi købt en tvillingevogn. Vi har købt den brugt for 700 kr. Den er 1½ år gammel og i rigtig pæn stand og der følger et regnslag med. Gaia ville ikke køre fra stedet i bil, hun ville hellere køre i klapvognen. Så Dennis kørte hjem med Gaia i klapvognen og jeg tog bilen med Siff. Det var heldigt der kun var 2 km hjem. Så nu sælger vi den klapvogn vi havde i forvejen. 3 vogne er nok lige i overkanten at have til at stå, selvom jeg gerne ville have det.
Nu glæder jeg mig til det stopper med at regne, så det er muligt at gå en rigtig lang tur med børnene. Men det bliver nok først i morgen.

Sådan ser vores nye køretøj ud:



Fortsat god påske til alle:)

onsdag, april 04, 2007

Siff 8 mdr

Så er Siff 8 mdr i dag og det er slet ikke til at forstå, hvor tiden bliver af. Hun viste lige i går, at hun nu kan spise rugbrødshapser med fingrene. Hun bruger "pincetgreb", men det kan godt være svært at ramme munden. Men så bliver hele hånden bare proppet ind i munden. Det ser sjovt ud. Hun var også rigtig stolt kunne man se og hun spiste meget mere end hun plejer.
Hun kan ikke kravle endnu, men alligevel kommer hun fremad. Hun bruger bare armene til at skubbe sig frem med, så nu kan hun komme rundt over det hele. Det synes Gaia ikke altid er så sjovt, fordi nu kan Siff tager hendes legesager. Så er der hyl og skrig, men de skal jo lære at dele. Det går dog lettere og lettere, at få Gaia til at forstå det og af og til kommer hun selv med legesager til Siff. Det er bare så dejligt at se den blomstrende søskendekærlighed. Nu bliver det for alvor sjovt, men det er også nu alle problemerne kan opstå. Det tager vi dog som det kommer.
Siff er også begyndt at lave en masse sjove grimasser. Hun har en helt speciel grimasse, som hun bruger når hun griner. Det er bare så sødt og man kan ikke lade være med at grine af hende. Hun kan også aflæse vores humør. Hvis vi siger højt "nej" til hende og ser vrede ud, lader hun være med det hun skal til. Istedet sidder hun bare stille og venter. Hvis Gaia græder, græder Siff også. Det er hurtigt børn lærer begrebet "empati", men mon ikke hun stopper med at græde, når hun bliver ældre. Så begynder hun vel at trøste istedet, ligesom Gaia gør, når Siff er ked af det.
Det går også rigtigt godt med de øvelser vi fik af fysioterapeuten. Nu kan Siff komme fra siddende stilling og om på maven eller op på knæene. Det er da et skridt i den rigitge retning. Desuden elsker hun gymnastikbolden.Vi bruger ca. ½ time til træning hver morgen og så lidt igen om eftermiddagen. Det er bare lidt vanskeligt, efter Gaia er kommet hjem fra vuggestue. Så vil hun nemlig gerne være med til det hele.
Siff sover stadig inde i soveværelset hos os og det går fint. Hun sover igennem lige for tiden fra ca. 19 til ca. 06 og det nyder vi. Det giver en helt ny slags energi. Det har jeg også brug for lige for tiden. Jeg kan godt mærke, at min krop lige skal vænne sig til ikke at være gravid længere. Men trætheden er på vej væk, så det er dejligt. Ellers sover Siff 2 gange om dagen fordelt over ca. 4 timer. Fra ca. 09 til ca. 11 og igen fra ca. 14 til ca. 16. Nu får hun flaske 2 gange om dagen. Én om eftermiddagen på 230 ml og én inden sengetid på 300 ml. Så spiser hun havregrød til morgenmad, rugbrød til middag og det mad vi spiser til aften. Hun gider nemlig ikke kartoffelmos med grønsager længere. Det er kedeligt synes hun. Det går også fint. Specielt er pasta og kødsauce et hit, kylling er hun også vild med. Lasagne er ikke så godt, men det elsker Gaia tværtimod. Det er skønt ikke længere at skulle stå at kokkerere specielt til Siff. Det gør det hele lidt nemmere, at hun nu spiser vores mad.
Og så har Siff været ude at prøve babygyngen. Det er hun glad for og kan sidde der i evigheder. Gaia er jo en stor pige nu og gider kun at sidde eller stå på bildækket. Så Siff kan få babygyngen i fred. Men nu er der jo også andre børn at dele gyngen med. Godt vi får helt nye legepladser sidst på sommeren. Så kommer der flere gynger.
Ellers så går tiden med at gå ture, tage i legestue, i mødregruppe osv. Svømmehal må vi desværre vente med et par uger endnu pga. mig. Jeg skule helst ikke redde mig en underlivsbetændelse. Det er lidt træls, fordi Siff er så glad for vand.
Og så skal Gaia og Siff med mig i legestue om mandagen kl. 16.30 fremover (nogle dage undtaget selvfølgelig). Så spiser vi aftensmad der og så kan Dennis får lidt lektiefred. Lige nu holder legestuen påskeferie, så vi må vente til d. 16. Jeg er spændt på, om jeg kan holde styr på både Gaia og Siff dernede, men der er jo mange andre børn fordelt på alderen 6 mdr til 5 år. Så er der da noget at lave for dem begge:) Jeg synes det er skønt at kunne lave noget sammen med dem begge 2.
Uha, ja, jeg skal ned og klippes i eftermiddag. Det glæder jeg mig SÅ meget til. Det skal også farves bagefter og så fik jeg nyt tøj i fredags. Lidt selvforkælelse har man vel fortjent?



søndag, april 01, 2007

En tur i Zoo

I går ville vi have været i zoologisk have, men de lukkede tidligere end vi havde ventet. Det fandt vi deværre først ud af, da vi kom derud. Så vi gik rundt i parken istedet. Gaia var så uheldig at vælte i en stor mudderpøl, så Dennis måtte køre hende hjem i bilen uden bukser, jakke og sko. Jeg gik hjem med Siff i barnevognen. En lang tur på ca. 45 min. Da vi kom hjem legede vi udenfor og gik bagefter ind og vi aftensmad.
I dag lykkedes det os så endelig at komme i zoo. Gaia var vild med at se på dyrene, men ligeså snart de nærmede sig hende blev hun bange. Det samme gjorde Siff. Det er jo også nogle pænt store dyr.
Siff nød at sidde i klapvognen og Gaia blev kørt rundt i en trækvogn, sammen med vores medbragte madpakke. Vi satte os ned og spiste til middag nær elefanterne og løverne. Siff sad også på tæppet, men ville hellere forsøge at kravle end at spise.
Da vi kom hjem tog Gaia sig en lang lur og det samme gjorde Siff.
Nu sover de begge og vi sidder og nyder friskbagte chokoladeboller og pølsehorn, som én af mine veninder har hjulpet mig med at bage. MUMS