I går fyldte Siff 7 mdr og hun bliver bare dejligere og dejligere. Hun spiser alt hvad vi giver hende (rugbrødshapser med leverpostej/torskerogn, øllebrød, havregrød, kartofler, grøntsager og små smagsprøver af vores mad). Hun drikker mælk og vand af kop og det går bare rigtigt godt. Hun får stadig flaske 2 gange om dagen (om eftermiddagen og én når jeg går i seng mellem kl. 22 og 23). Hun sover stadig lidt uregelmæssigt om natten. Hun kan godt være vågen 1-2 gange for at få sutten. Hun vågner med et kæmpe skrig, så man skulle tro verden braste sammen. Sundhedsplejersken påstår det bare mareridt, men så har hun lidt af det i snart 1½ mdr. Så jeg ved ikke hvad det skyldes. Ellers sover hun fra 19/19.30 til 05.30/06. Det er tidligt at stå op, men det er prisen for at ligge hende tidligt i seng. Gaia bliver lagt i seng på samme tidspunkt og de vågner faktisk næsten samtidigt om morgenen.
Siff har haft lidt maveproblemer på det sidste, så vi er begyndt at give hende grøn allomin. Det er et syrnet mælkeprodukt, som skulle være bedre for maven end NAN1/2. Hun har nu fået det i ca. 2 uger og jeg kan mærke at det hjælper, så nu får hun kun grøn allomin.
Hun er begyndt at ville stå på alle 4, når man lægger hende på maven. Det ser så sødt ud når hun kæmper og rokker frem og tilbage. Hun triller STADIG ikke fra ryg til mave, men nu sender jeg den henvisning til fysioterapeuten og så håber jeg de kan hjælpe Siff på vej. Det er også sjældent hun triller fra mave til ryg, men hun kan godt gøre det.
Så er hun begyndt at "snakke" meget. Specielt når hun skal spise, kommer der masse lyde ud af hende. Hun kan også hvine rigtigt højt, så man bliver helt bange for hende.
Vi er begyndt på at lære Siff "babytegn". Det er specielt tegnene for "mere", "mad", "vand" og "træt" jeg forsøger at lære hende. Nu må vi se om hun gider.
Ellers er der ikke så meget at fortælle. Vi tager det hele stille og roligt og tager i legestue af og til. Jeg mødes jo også med mødregruppen 1 gang hver 14. dag. Jeg går også mange ture med Siff i barnevognen. Det er lidt sjovere når, nu hun kan sidde op og se en masse. Jeg har fået det meget bedre bare den sidste uge og det kan mærkes på energien.

Det var alt for denne gang.