Lørdag d. 9 december kl. 23.30 blev jeg indlagt på Aalborg sygehus.
Jeg vågnede kl. 23 med stærke smerter i maven og troede jeg skulle på toilettet. Da jeg satte mig tog smerterne til og jeg kaldte på Dennis. Jeg var meget bange og vi ringede til vagtlægen. Han mente det lød som blærebetændelse og han ville gerne se mig med det samme. Smerterne blev stærkere og jeg knækkede sammen på gulvet og gispede efter vejret. Det føltes som stygge veer. Dennis kørte mig på skadestuen, mens en veninde så efter Gaia og Siff som lå og sov. De vidste ikke hvad de skulle stille op med mig på sygehus Syd, så de sendte mig på sygehus Nord på gynækologisk afdeling. De troede det evt. var en cyste på æggestokken, der var sprunget. Mens jeg lå på Syd rystede jeg af kulde og havde det rigtig elendigt. Mit blodtryk var skyhøjt og jeg skulle kaste op. Sygeplejerskerne sendte mig på toilettet for at tisse, fordi det også kunne være blærebetændelse. Jeg kunne ikke tisse, men det var rigtig rart at sidde helt sammenkrøbet på toilettet. Det lettede på smerterne i maven. Det gjorde ondt lige så snart jeg rejste mig.
Smerterne blev imidlertid svagere og vi kom i bilen og kørte til sygehus Nord. Jeg blev undersøgt og blodtrykket var faldet betydeligt. Jeg rystede stadig, men kunne endelig samle mig om at lytte og svare. Jeg fik tisset og min urin var fin. En gynækolog undersøgte mig indvendigt. Både med hænderne og en scanner. Hun kunne konstatere fri væske i bughulen (noget som ikke skal være der). Det gjorde meget ondt da hun scannede mig og jeg begyndte at ryste igen. Hun ringede til hendes bagvagt og de blev enige om at indlægge mig. Jeg fik noget smertestillende (2 panodil og et gigtpræperat), men det var ikke nok, så jeg fik også en smertestillende med morfin. Jeg fik blundet lidt i løbet af natten, men om morgenen var smrterne igen taget til. Da lægen kom på stuegang var smerterne så stærke, at hun ikke kunne trykke mig på maven uden jeg begyndte at græde. Vi blev enige om en kikkertundersøgelse, som skulle foretages om eftermiddagen.
Jeg har aldrig været i narkose og tanken derom var ikke rar. De var dog rigtig søde nede på operationstuen og forklarede mig om alt de foretog sig, inden jeg fik narkosen. Da jeg vågnede var jeg helt fortumlet og det gjorde stadig ondt i maven. Da jeg senere vågnede på opvågningen fik jeg fotalt, at de havde taget min blindtarm og så fik jeg lige dagens bedste gave. Et skud morfin i droppet og et i låret. Det tog størstedelen af smerterne med det samme og jeg fik hvilet en smule.
Oppe på stuen kom lægen og fortalte, at jeg havde haft en masse betændelse i bughulen, som havde angrebet min blindtarm. De vidste ikke hvor betændelsen kom fra, men det kunne evt.være fra æggelederne.
Jeg kunne ikke tåle narkosen og jeg kastede op. Det hele svimlede for mig og jeg fik både morfin i pilleform og kvalmestillende. Dennis, Gaia og Siff kom og besøgte mig, men Gaia var ikke glad for at være der. Jeg var også ked af, at hun skulle se mig sådan. Så de tog afsted igen efter 15 min.
Herefter fik jeg antibiotika intravenøst og det gav mig også kvalme og hovedpine. Om tirsdagen kom jeg over på antibiotika i pilleform, fordi jeg ikke er god til at have drop i hånden. De stopper til hele tiden. Onsdag blev jeg udskrevet og jeg var glad for at komme hjem. Jeg kunne dog ikke sove om natten pga. af smerterne i såret, så Dennis kørte mig hjem til mine forældre, hvor jeg kunne hvile ud og komme mig. Han hentede mig igen søndag og jeg er bare så glad for at være hjemme igen hos min familie.
I dag har jeg været hos lægen og få taget klipsene ud og såret er helet flot. Der er heller ingen infektion i såret, så nu mangler jeg bare at ømheden indvendig foretager sig helt.
