søndag, juli 31, 2005

Næsten oppe på knæ

Gaia har idag øvet sig i at komme op på knæ og stå. Det ser så sjovt ud, fordi man kan virkelig se hvordan hun kæmper. Man kan også mærke på hende, at hun bliver sur når det ikke lykkedes. Jeg prøver så at aflede hendes opmærksomhed og eventuelt sætte hende op, så hun kan laver noget hun er god til. Jeg håber det kan hjælpe hende med at prøve igen senere og at hun ikke bliver træt af, at hun ikke kan én ting.
Håber lidt hun kravler når hun skal i vuggetstue, så hun selv kan kravle frem og tilbage, istedet for at pædagogerne hele tiden skal flytte hende. Det må også være rart selv at kunne flygte fra ubehagelige situationer, istedet for hele tiden at skulle græde.

fredag, juli 29, 2005

Tigerdyr på eventyr

Gaia sidder op i barnevognen når vi går tur. Det er ikke så lidt af en mundfuld når man både skal holde balancen, følge med i hvad der sker i den meget store verden omkring en og samtidig lege med sit legetøj.
For tiden er der i tv en reklame med en far der må igennem alt for at få sit barns bamse tilbage. Nørj hvor kan jeg godt leve mig ind i den reklame, hele vejen ud til silvan skulle jeg bukke mig efter tigerdyret hver 10. meter. Efter at have været rundt i silvan opdager jeg at tigerdyret ikke er nogen steder i barnevognen, jamen så tager vi da bare hele turen baglæns. Sørme om ikke tigerdyret lå ude i gården, så nu bliver der også ro i aften.
Jeg sidder og skriver det her mens jeg giver Gaia aftensmad. Hun får pasta og kødsovs. Hun kan godt lide det men det tager rigtig lang tid for det små tandløse gummer at kværne sig igennem pastaen.

onsdag, juli 27, 2005

11 timer i træk

I nat har Gaia sovet 11 timer i træk (uden at vi har givet sut eller noget). Fra 20 til 07, så vi fik begge en velfortjent nattesøvn. Hun har så heller ikke sovet særligt meget idag (2 timer fra 10-12 og 45 min fra 16.45 og 17.30). Det kunne nu være rart, hvis det var noget hun ville gøre ofte (gerne hver nat), men det er jo så omskifteligt med sådan nogle små.

lørdag, juli 23, 2005

Alene med Gaia

Så er Dennis taget til Slagelse til gensynsfest. Det gjorde han imorges kl. 08.25. Så jeg er alene med Gaia til imorgen og det er lidt hårdt, fordi hun er ret pylret for tiden. Hun vil helst hænge på én hele tiden og vil bestemt ikke have, at man går fra hende. Sove vil hun heller ikke rigtig, så jeg har fået gået nogle pænt lange ture idag. Nu sover hun endelig og håber at hun bliver ved til 17.30 hvor det er aftensmad tid. Så har jeg også lige én time til mig selv:)
Måske er det også extra hårdt, fordi jeg selv har det skidt (ondt i maven og svimmel). Men det tager sådan nogle små jo desværre ikke hensyn til:( Har forsøgt at få sovet lidt nu hvor Gaia sover, men kan ikke. Så nu håber jeg bare, at vi kan få en god natsøvn. Inat var hun vågen kl. 04.40 og ville ikke sove igen, før hun havde fået en flaske med 150 ml MME. Så sov hun videre til 07.30 og nåede lige at sige farvel til Dennis.

onsdag, juli 20, 2005

Besøg af SP 6 mdr + 6 dage

Så var SP´en her igår d. 19 juli kl. 08.00. Hun vejede Gaia til 8500 gr og målte hende til 70,5 cm (0,5 cm MINDRE end lægen målte hende til d. 13 juni). Troede faktisk hun var større end det, vejede hende nemlig selv til 8900 gr for 3 uger siden på vores egen vægt. Nå, men det er jo også lige meget. Vores lille (store) pige trives og er glad og fuld af krudt.
SP´en syntes det er flot, at hun kan sidde så rank og havde kun ros at give. Vi fik også gode råd med på vejen ang. mad og hun anbefalede os at begynde at give Gaia ris og pasta, noget man ellers venter med til de er 8 mdr. Hun sagde også, at vi ikke længere skal mose hendes mad så fint eller blande det sammen. Det går nu ikke så godt. Gaia vil ikke rigtig spise det, hvis det ikke er most sammen og det går SLET ikke, hvis der er for store klumper i:( Prøvede også imorges at give hende cultura med fint revet æble, men det passede aldeles ikke damen. Det røg ud lige så hurtigt som det kom ind og hun lavede grimasser og begyndte at græde. Men vi prøver igen imorgen og ser om vi kan vænne hende til smagen og konsistensen.
Vi skal også give hende forskellige slags kød sammen med kartoflerne og grøntsagerne (lever, kylling/kalkun, svin, lam, okse, kalv og fisk i alle afskygninger, men meget gerne laks). Vi fik bla. det råd, at blende kogt lever og kartoffelmos og smøre det på rugbrød som pålæg, når hun skal begynde at spise rugbrødshapser ved ca. 8 mdr. Det skulle de elske, men nu må vi se. Madammen har sine egne meninger:)
Der er lige pludselig så meget man skal til at lave i køkkenet, så jeg glæder mig til, når hun bliver 9 mdr og skal spise vores mad. Så skal vi bare til at spise tideligt og MEGET mere varieret end vi gør nu. Dennis skal også til at spise fjerkræ og fisk, så det bliver også en tilvænning for ham;)
SP´en var også med en tur rundt i hytten, for at vejlede os i farlige objekter, når nu hun begynder at kravle og gå. Der er meget vi skal have ordnet, men det er ikke uoverskueligt.
Vi har også sænket Gaias seng, så hun ikke lige pludselig finder ud af, at hun kan komme op over kanten. Lige så er vi begyndt at bruge barnevognssele.
Næste gang SP´en kommer, er d. 23 . august, hvor hun skal udføre Boel-prøven. Det skulle nemlig helst være inden hun starter i vuggestue, fordi hun skal være HELT sygdomsfri.
Det blev en lang smøre, men der var også utroligt mange informationer.

tirsdag, juli 19, 2005

Stoppet med at amme

Så får Gaia ikke længere bryst. Jeg stoppede da hun fyldte 6 mdr, men så har jeg også ammet fuldt i 3½ mdr og halvt indtil 6 mdr. Hun lader ikke til at savne det og det gør jeg egnetligt heller ikke. Nu får hun en flaske MME 1-2 gange om dagen og grød/mos 3 gange.

onsdag, juli 13, 2005

En tur til Skagen

Efter en dejlig fødselsdag d. 6 (med gode gaver og forkælelse), tog vi en tur til Skagen fra d. 7-12 juli. Det var rigtigt hyggeligt og dejligt varmt (næsten FOR varmt). Vi var en tur på stranden, i Gl. Skagen, rundt i byen og hyggede os derhjemme. Ditte og Paw arbejde på restauranten og Sarah var med, så vi fik også snakket og de fik leget med Gaia. Jeg er blevet godt solbrun (rød), men jeg lagde måske også lidt for længe på stranden den første dag:( Gaia sov kun til kl. max. 06 hver morgen og det var lidt hårdt (der var jo ikke mørklægningsgardiner på værelset). Så Dennis og jeg skiftedes til at stå op. Men det var også rart at komme op og få noget ud af dagen, når nu man stod op til lækkert solskin.
Her til morgen var den 06.30, da Gaia ville op, men så har hun heller ikke fået mad hele natten.

Kan sidde selv

Knap 6 mdr og Gaia kan sidde selv! Hun kan dog stadig godt falde til siderne, men finder oftest balancen igen. Hun er såååå dygtig vores lille pige:)