onsdag, juni 29, 2005

Vågner om natten:(

Gaia er IGEN begyndt at vågne om natten. Hun sov ellers så pænt fra kl. 20 til 05, blev ammet og sov så igen til kl 07. Men nu er hun oppe mellem kl. 01 og 02 og vil have opmærksomhed. En smule træls nu hvor man var vænnet til at få en hel nattesøvn:( Håber bare det er en periode.

Gaia griner

Gaia har lige fundet ud af at grine. Det lyder bare SÅ dejligt og mit hjerte smeltede da jeg hørte det:) Vi optog det på video og jeg kan bare se det igen og igen. Hun er så lattermild og man skal bare sige bøh, så griner hun. Dog kan hun også blive stiktosset, hvis man ikke lige gør som hun vil, men det er ikke så tit det sker.

mandag, juni 20, 2005

Gaias værelse er færdigt

Og jeg har fået samlet min computer igen i kosteskabet i køkkenet. Så fra nu af har jeg kontor ved spisebordet.
Projektet har taget noget længere end forventet og derfor er der slet ikke blevet lavet noget på den nye side endnu.. Så hvornår den kommer op og køre er uvist.
De næste dage skal jeg bruge på at læse da jeg skal til eksamen d. 30.

onsdag, juni 15, 2005

Bilen gik ned! #!¤¤&#¤!

Paw fik sin hue idag efter 2 års HG hvorfor vi var i kolding for at give ham hue på. Efter en hyggelig dag vente vi snuden hjemad ved 21 tiden. Klokken 21.40 holdt vi på afkørslen lige før vejlefjordbroen med en motor der ikke rigtig ville trække og som ikke lød særlig sund.
22.30 dukkede falck op og gav os ret i den var helt gal. Bilen røg på fejebladet og os ind bag i lastbilen. Endelig gik det nordpå igen, med 70 km/t :(
Det var dog kun indtil Århus hvor vi blev samlet op af en person transport der kørte os hjem i et mere normalt tempo. Så vi var hjemme kl. 00.45.
Bilen røg på værksted i ulstrup hvor vi håber på at han har tid til at kigge på den en af dagene. Håber den kan laves så vi kan få den solgt. Men et er sikkert, vi har kørt vores sidste km i den for nu skal den væk på den ene eller den anden måde.
Gaia har på trods af at hun ikke har fået sovet ordentligt hele dagen taget det hele meget pænt. Vi er ret stolte over at hun har opført sig så pænt selv om hun var så træt. Hun fik en flaske vælling da vi kom hjem og nu er hun gået helt i brædderne og jeg er på vej samme vej.

mandag, juni 13, 2005

5 mdrs undersøgelse + vaccination

Så har Gaia fået nr. 2 prik (kl. 11.30) og det gik bare super. Hun græd ikke, men hun havde også babsen i munden;) Hun blev også vejet og målt og det blev til 8,2 kg og 71 cm. Hun er blevet en rigtig stor pige og lægen roste hende til skyerne. Hun sagde bla. at Gaia er en stærk pige, fordi hun kan stå på benene uden at knække sammen og at hun har en rank ryg, både når hun sidder og står. Det er jo guld for en mors ører:) Der blev også lyttet til hjerte, målt hoved og lyst i øjnene for at kontrollere hendes respons. Det hele var fint.
Lægen sagde dog, at der godt kunne komme bivirkninger så som feber. Vi håber nu, at det går lige så godt som sidst, fordi der var jo slet ingenting.
Men Gaia har ihvert fald sovet godt idag. Hun sov fra ca. 09 til 11 og så igen fra 13.30 til 17.15. Så meget har hun ikke sovet om dagen i laaaang tid. Hvis jeg ikke vidste, at det var endnu en bivirkning fra sprøjten, ville jeg være blevet MEGET nervøs.

Dennis var til anatomieksamen fra kl 09 til 12 og var derfor ikke med til lægen. Nu er han gået igang med børneværelset til Gaia. Det bliver mærkeligt ikke længere at skulle have hende sovende i soveværelset. Vi håber at det kommer til at give både mig og Gaia en bedre søvn end hidtil. Vi skal også have købt mørklægningsgardiner ind til hendes værelse, da vi måske på den måde kan forlænge hendes søvn. Imorges vågnede hun kl. 06.30 gaaaaaab. Dennis havde sovet på sofaen fordi han ville være udhvilet til eksamen og jeg havde taget mig af Gaia, som vågnede kl. 23.30 og var SUPER frisk. Hun faldt dog i søvn igen en times tid senere, da jeg tændte for uroen over sengen og det UDEN mad. Hun blev først ammet kl. 04.30.

Imorgen skal vi til Kolding og give onkel Paw huen på. Vi skal være der kl. 12. Det bliver jo nok én af de sidste ture vi får i bilen, snøft. Håber på at Brian snart får den solgt, så det ikke bliver trukket i langdrag.

Nu vil jeg lave aftensmad og underholde Gaia inden hun skal i seng om en times tid.

lørdag, juni 11, 2005

I barnevogn uden lift

Jeg har idag været nede i Babysam og købe en madras til at lægge i barnevognen. Gaia er nemlig blevet for stor til at ligge i liften. Hun er ikke helt tryg ved at ligge der, da der jo er meget plads uden om hende, men med lidt tilvænning skal det nok gå. Vi er også ved at træne hende i at sove indenfor om dagen i hendes seng, da hun jo skal kunne sove overalt. Det er bare så svært at få hende til at sove for tiden. Om dagen sover hun ikke mere end én time af gangen og max. 2 gange. Det er jo ikke meget og så er hun tit vildt pylret til aften. Iaften har det dog gået meget fint og lige nu ligger hun og underholde under aftensmaden. Jeg er faktisk på vej ind at massere hende om lidt og så skal hun have hendes flaske med vælling og så sover hun forhåbentligt til kl. 05. Har ikke lyst til at kæmpe med hende igen sent iaften/nat.

Gaia møver sig frem

Gaia er nu begyndt at mave sig frem. Når man ligger hende på maven, skal man ikke forvente at finde hende samme sted, som man lagde hende. Hun er også igen begyndt at vende sig fra maven og om på ryggen. Det har ellers stået stille i et par måneder. Hun mangler også lige det sidste afsæt til at komme fra ryg og til mave.
Man kan også se på hende, at hun gerne vil kravle, men hun kan endnu ikke koordinere bevægelserne.
Der sker bare SÅ meget lige i øjeblikket. Kan slet ikke forstå at hun allerede er så stor, 5 måneder på mandag. Dér skal hun også have hendes 5 mdrs vaccination. Er spændt på hvordan hun tager det, men det gik jo rigtigt fint sidste gang, så mon ikke det også gør det denne gang?

Nyt domæne

Der er en lille smule begrænsninger på det nuværende domæne og det er heller ikke supernemt at huske. Så vi har købt et domæne med webhotel. Urlen kommer når siden er helt oppe og køre hvilket er forventet sidst i næste uge. Skal lige have overstået min eksamen på mandag i anatomi og fysiologi.
Hvor den gamle side (miba.auc.dk/~dghk03) primært har været min side med mine to tøzer som undersider vil den nye være familiens, hvor vi alle vil have underafdelinger.
Vi forsøger at komme op med et nyt design, er dog ikke sikker på at det lykkedes. Men det står helt fast at der vil komme et nyt galleri og at Bloggen her vil blive flyttet til sitet. Derudover vil jeg forsøge at presse Susanne til at komme med noget mere info om sig selv.
Der vil samtidigt komme nye mailadresser der er til at huske. Og MSN adresserne bliver ændret, hvilket dog ikke vil have betydning for dem der allerede har os oprettet.
Det er godt der snart er ferie ;)

Far vandt!

Gaia har længe sovet hele natten, eller ihvertfald fra kl 20 og frem til 05 og så et par timer mere efter en ammetår. Det sluttede åbenbart igår hvor hun vågnede kl 01.30 og var helt umulig. Hun ville ikke drikke og bleen var også fin. Så det var først efter en ammetår at hun ville sove igen.
Da det samme skete i aften (Fredag) kl. 23.oo måtte vi finde ud af noget. For vi har ikke tænkt os at underholde hende hver nat. Vand ville hun igen ikke have, men kamillethe med en lille smule sukker i kunne godt glide ned. Så efter en time er hun næsten faldet i søvn igen. Men der skulle en del the til.

torsdag, juni 02, 2005

Fra ryg til mave

Gaia er begyndt at øve sig på turen fra ryg til mave. Det er specielt når hun ligger på puslebordet, at hun forsøger ihærdigt. Dér er nemlig bleerne at få fat i ;) Dem er hun meget fascinerede af og de ligger til venstre for hende, så det er den side, hun forsøger at rulle til. Hun har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan man får benene med, men vi tror, at det er kun et spørgsmål om dage, før hun finder ud af det:)
Hun er stadig lige dygtig til at løfte hovedet og hun prøver også at løfte benene op under sig når hun ligger på maven, men kan ikke helt støtte på hverken arme eller ben endnu.