søndag, august 05, 2007

Så blev Siff 1år

I går blev Siff 1 år. Det blev selvfølgelig fejret på behørig vis med gaver på sengen, nybagte boller og kakao. Da vi havde fået ryddet af bordet, gik vi udenfor og lege i det gode vejr (man har vel været en sød pige)? Bagefter kørte vi til Nr. Snede, for at tage til åbent hus hos Ib (bedstefar). Det var en lang varm tur, men vi overlevede og kom ned til frisk frugt, som børnene straks sprang om bord i (specielt vandmelonen og den lækre ananas). Siff fik også en gave af Brian, Didde og Sebastian (et fisher price slot, som har bragt megen fornøjelse hér til aften). Børnene legede hele dagen, der var nemlig mange børn at lege med og til aften blev der grillet. Efter maden blev børnene puttet i campingvognen, som vi havde fået lov at overnatte i.
I formiddags efter lidt oprydning hos bedstefar og en masse trampolin-hopperi, tog vi så en tur i Givskud Zoo. Det var et KÆMPE hit. Børnene sad på forsæderne sammen med os. Jeg kørte bilen og Siff syntes det var vældigt skægt, at stå op af rattet. Hun var også nysgerrig mht. dyrene og Gaia var meget optaget og syntes vist dyrene var noget store. Inde hos girafferne stod der én lige op af højre side af bilen. Den var godt nok stor og så var det kun en unge! Da jeg kørte gik den bag bilen og over vejen. Den syntes så lige den ville give os et visitkort, i form af et knæ ind i bilens bagende. Den gjorde det ikke med vilje, men det var da en overraskelse. Inde hos løverne kørte vi hurtigt igennem, Gaia skulle nemlig tisse. Men der var heller ikke rigtigt nogle løver fremme, de var dovne. Efter Gaia havde tisset fik vi pommefrites og så en is (det havde Gaia nemlig bestilt). Bagefter gik vi over til gederne og Gaia fik sagt pænt goddag til næsten dem alle sammen. Der var også både rutsjebane og vippe, så det skulle da også prøves. Vi kørte også lige en tur igennem parken igen, men denne gang var dyrene ikke så aktive som første gang. Dog fik vi set 2 store næsehorn vælte sig i en gang mudder. Det er bestemt ikke sidste gang vi tager derned, men næste gang skal der ikke være så varmt. Det var forfærdeligt at sidde i en bil så længe og Siff var meget mærket af det. Hun havde da også feber hér til aften (39,2), så det var vist rart med et køligt bad. Nu håber jeg bare, at hun er feberfri i morgen, så hun kan komme i vuggestue.

Og så er det i morgen Gaia starter i "hulen" nede i vuggestuen.

Lige et billede af Siff med hendes fødsesldagsgave fra os: