mandag, august 06, 2007

3 års bryllupsdag

Så er det i dag 3 år siden vi blev gift. Det har vi fejret med at grille en god bøf og dele en flaske rødvin hér til aften. Bryllupsgave var der ingen af, da vi lige har købt et lækkert nyt spisebord. Så dét må gøre det ud for en fællesgave:)

Gaia startede i "hulen" i dag og det var spændende for hende. Hun har længe glædet sig, men hun har jo ikke rigtig haft viden om hvad det var, hun glædede sig til. Så hun var en smule betuttet, da hun blev afleveret i "hulen" og ikke på "bamsestuen" som vanligt. Inden middagsmaden (kl. 11), ville Gaia da også gerne op til Dorthe (pædagog) på "bamsestuen", fordi hun synes det hele var lidt overvældende. Gaia var dog tilbage i "hulen" da de skulle sove til middag og der har ingen problemer været resten af dagen. Hun har haft 2 "uheld" i bukserne i dag, men det er fordi hun glemmer at mærke efter, når hun er i god gang med at lege. Hun er ellers rigtig god til at sige til herhjemme i weekenden og generelt går det rigtigt godt. Så vi kan vist roligt sige, at vi endelig kun har 1 blebarn:) Gaia får dog stadig ble på til middagsluren og til natten og det skal der heller ikke laves om på lige foreløbig. Ihvert fald ikke før end hun har HELT styr på det om dagen.

Siff er desværre syg igen. Hun har ca. 40 i feber og har lidt dårlig mave. Hun vågnede kl. 06 i morges, men jeg gik i seng med hende igen kl. 06.30. Vi sov indtil kl. 08.30, hvor Dennis kom ind i soveværelset for at hente tøj til Gaia. Siff blev da også hjemme fra vuggestue og hun har fået juniorpanodil 2 gange indtil videre. Jeg tror nemlig, at det godt kan have noget at gøre med den tand der er på vej frem. Den vil ikke rigtig igennem og tandkødet er helt udspilet og hvidt. Jeg har selv lidt problemer med en visdomstand lige nu og det gør altså sindsygt ondt. Så jeg ved da en smule om, hvordan Siff har det.
Nu håber jeg bare at den tand snart er igennem, så jeg kan starte i praktik på mandag. Det ville ikke være fedt at starte ud med sygedage:( Men min vejleder ved godt, at jeg har 2 børn og har selv udtrykt hendes forståelse for syge børn og tilhørende fridage.

Det var vist det for nu.