torsdag, januar 11, 2007

Siff til 5-mdrs undersøgelse

Siff var til 5 måneders undersøgelse i tirsdags og lægen var tilfreds med hende. Siff vejer nu 8,1 kg og er 67 cm lang. Da Gaia var 5 mdr vejede hun 8,2 kg og var 71 cm lang, så de følges fint ad. Siff gav kun et lille grynt da lægen stak hende og så var det forbi. Hun er da en stor pige. Hun har ikke reageret på vaccinen, hverken med feber eller længere sovetid om dagen. Hun sover stadig 2-3 gange om dagen af 1½-2 timers varighed. Så får hun en flaske med ca. 250 ml vælling mellem 19 0g 20, bliver puttet og sover (pt. ) til kl. 07. I nat var jeg slet ikke oppe og give Siff sut, men til gengæld var Gaia vågen fra 02 til 02.30.
Jeg gav Siff kartoffelmos med ærtemos i går og det var noget hun kunne lide. Hun åd det hele og drak kun 50 ml af flasken bagefter. Hun får også grød til middag og dér spiser hun også MEGET. Ud over grøden og mosen får hun én flaske med 200 ml modermælkserstatning om morgenen. Med vællingen og det der er i grøden/mosen giver det ca. 650 ml mælk og det siger sundhedsplejersken er flot. Kan slet ikke huske hvordan det var med Gaia, da jeg stadig ammede hende på dette tidspunkt.
Nu er vi også snart klar til at starte på det 3. grødmåltid, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvor vi skal putte det ind.

Kan da også fortælle, at jeg har det en smule bedre. Dog er jeg stadig angst af og til, men slet ikke som for 2 dage siden. Holder dog fast i min aftale med lægen i næste uge.

Nå, nu vil jeg op til én fra min mødregruppe og sladre lidt.

Knus Susanne

0 Comments:

Post a Comment

<< Home