tirsdag, januar 23, 2007

Gaias søvnsituation

Gaia har den sidste uges tid pænt lagt sig til at sove, efter vi er gået ud af værelset. Det er bare så skønt at hun gør det nu. Vi er begyndt at læse en godnathistorie med "Troldepus" for hende og så synger vi "Elefantens vuggevise" bagefter, alt i mens hun ligger i hendes seng. Af og til falder hun i søvn undervejs, men hun græder ikke mere når vi forlader værelset. Gitteret foran døren tør vi dog ikke fjerne, fordi hun stadig vågner 1-3 gange om natten. Så står hun op og går ind i stuen og leger, hvis der ikke er lukket ind til hendes værelse. Men bare dét at vi ved, at hun kan sove selv er vidunderligt. Mon så hun ikke begynder at sove igennem på et tidspunkt?

0 Comments:

Post a Comment

<< Home