fredag, september 29, 2006

Nu sover Gaia om aftenen

Efter 2 aftener og en enkelt nat med skrig og skrål, har vi endelig fået Gaia til at falde i søvn selv. Det var hårdt at høre hende græde og man havde lyst til at tage hende op, når vi var inde hos hende, men vi vidste jo, at det ville ødelægge det hele.

Aftenerne så således ud:

1. aften:
Blev puttet kl. 19.30. Græd i 1 time, hvor vi gik ind til hende med intervaller. Hun kastede sutten på gulvet og forlangte derefter at få den tilbage. Vi blev ved med at give hende den og sagde så godnat til hende. Hun faldt derefter i søvn. Vågnede ved 2-tiden og græd i ½ time, hvor vi igen gik ind til hende med intervaller. Faldt derefter i søvn. Stod op kl. 07.

2. aften:
Blev puttet kl.19.30. Græd i 15 min, hvor vi gik ind til hende med intervaller. Faldt derefter i søvn. Stod op kl. 07.30.

3. aften:
Sov efter hun var blevet lagt og vi hørte hende ikke før kl. 06.30.

Der er dog aftener hvor vi lige må ind til hende en enkelt gang og sige godnat igen. Det er dog småting efter at kunne have tilbragt 1 time hos hende, inden hun faldt i søvn.
Hun kan stadig vågne om natten, men aldrig mere end 1-2 gange, hvor hun lige skal have sutten.

Så vi kan klart anbefale bogen "Godnat og sov godt" skrevet af Eduard Estivill og Sylvia de Béjar.

Man må dog ikke bruge principperne, før barnet er min. 6 mdr gammel. Man må heller ikke hvis barnet er sygt eller på anden måde er dårlig (psykisk).

0 Comments:

Post a Comment

<< Home