fredag, september 15, 2006

Gruppe-terapi

Jeg er kommet i en gruppe for kvinder med efterfødselsreaktioner. Vi havde besøg af en psykolog og en sundhedsplejerske fra "Tværfagligt Team" i går og de mente det vile være godt for mig, at møde andre kvinder i samme sitiation. Det hele bunder i, at jeg er bange for at være alene med børnene og også kun med Siff. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg er alene med dem/hende og det er frustrerende. I morgen (lørdag) skal jeg være alene med dem begge fra kl. 08 til 17 og jeg ved ikke helt hvordan det skal lade sig gøre. Men jeg holder humøret oppe og håber på at det går. Der er planer om at tage til legestue på hovedbiblioteket, så er Gaia da i det mindste optaget af noget og får lov at lege med andre børn. Jeg vil helst ikke være alene hjemme med dem. Der er ikke rigtig nogen til at hjælpe mig, men jeg skal jo altså også kunne være alene hjemme med dem. Det er jo mine børn! I det mindste skal jeg da ikke putte dem alene, fordi det virker slet ikke for mig. Det er enormt synd for Dennis, at han ikke kan tage nogen steder om aftenen, fordi han skal hjælpe med at putte børn. Jeg bliver hurtigt stresset, hvis bare én af dem græder. Gaia er heller ikke gald for at sove om aftenen, så hun kan græde længe inden hun sover og det giver ikke mig ro til at få puttet Siff, når jeg skal rende inde hos Gaia i op til 1 time. Men nu er det også slut. Nu skal hun lære at sove selv og dertil at vi en bog der hedder "Godnat og sov godt".
Det hele startede ellers så godt efter fødslen og jeg havde aldrig troet, at jeg ville få det sådan som jeg har det nu. Siff er en dejlig let pige. Hun sover ikke særligt meget om dagen, men i det mindste græder hun ikke. Hun kan godt underholde sig selv i op til 10 min af gangen og det er jo fint. Så det er jo ikke dét der er problemet. Det er bare mig der har et problem med mig selv. Forhåbentligt får jeg nu den hjælp jeg har ventet på. Jeg har nemlig ikke været god til at give udtryk for, at jeg har det skidt. Jeg vil jo helst have, at folk tror det går godt. Men jeg har opdaget, at man kommer længst med ærlighed.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home