En tur på fødegangen
Fredag d. 23 kl. ca. 20 var vi lige inde forbi fødegangen for at få lavet en CTG (cardio-toko-grafi). Jeg havde haft dårlig mave hele dagen med en masse luft og var ikke sikker på, om jeg havde mærket liv fra den lille. Desuden havde jeg haft mange plukveer og havde ondt i toppen af maven. Da jeg først lagde mig på briksen og jordemoderen begyndte at mosle rundt med maven, var der masser af liv, men hun syntes alligevel lige vi skulle måle puls og veer. Efter ½ time gik vi derfra igen, lettede og glade. Jordemoderen begrundede den manglende aktivitet i maven med, at jeg er stresset over eksamen d. 27. Det smitter åbenbart af på den lille, som så mener at den skal være stille. Jeg følte mig meget dum, da den lille begyndte at sparke efter jordemoderen havde moslet med maven. Men på samme tid var jeg også ved at græde af glæde. Jordemoderen mente dog, at jeg reagerede fornuftigt og sagde, at jeg bare skulle ringe hvis det skete igen.
Vi havde haft gæster til at grille og de passede Gaia mens vi var afsted på sygehuset.
Vi havde haft gæster til at grille og de passede Gaia mens vi var afsted på sygehuset.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home