søndag, april 16, 2006

En tur i zoo

Lørdag var det skønt forårsvejr og da vi havde sat os for at vi skulle en tur i zoo i påsken blev det altså lørdag. Desværre var vi ikke de eneste der havde fået den idé. Så der var en masse mennesker og en masse barnevogne. Men solen skinnede og der var vindstille i haven så det blev en dejlig dag.
Gaia gik for det meste selv rundt, pånær når hun skulle op for at se dyrene eller når jeg gerne ville lidt hurtigere fremad (eller bare fremad i det hele taget). Hun var meget interresseret i dyrene og kiggede betaget og længe på dem.
En enkelt bule blev det også til, for Gaia. Da en uagtsom forældre ikke havde set trappen og vendte ryggen til hende (da jeg gerne vil være anonym nævner vi ingen navne her). Det var dog ikke noget der ikke var glemt 2½ minut senere, hvor hun igen stormede fremad. Til sidst var der dog ikke flere kræfter tilbage i Gaia, men der havde vi også været næsten hele parken rundt. Så de sidste par indhegninger blev set fra klapvognen inden hun kolapsede på vejen hjem og tog en ekstraordinær lur. Men alt i alt en super dag.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home