mandag, februar 27, 2006

Gaia har været indlagt på børneafdelingen

Som skrevet tidligere har Gaia været en smule sløj på det sidste og i torsdags gik det helt galt. Hun var sløv og ville kun sove, hun hostede rigtigt meget og voldsomt, hun havde 40,3 i feber og trak vejret 95 gange i minuttet.
Siden mandag aften havde hun hverken spist eller drukket særligt meget.

Torsdag:
Jeg ringende til lægevagten kl. 1800 og vi skulle komme med det samme. Lægen sendte os, efter 2 min i konsultationen, direkte til børneafdelingen. På børneafdelingen fik Gaia taget diverse blodprøver, lagt drop og fik ilt gennem en maske. Hun var BESTEMT ikke tilfreds med situationen og skreg, hvilket egentligt var rart at hun gjorde, da hun var meget sløv. Kl. 2200 fik vi vores egen stue. Lægerne var stadig ikke tilfredse med Gaias iltmætning og hun fik ilt hele natten gennem en slange. Desuden lå hun med en sensor på storetåen, så sygeplejerskerne kunne holde øje med både puls og iltmætning. Desuden havde hun drop i venstre hånd. Det var et sandt virvar af ledninger, slanger, rør, maskiner og lyde. Gaia faldt i søvn med det samme og sov fra både injektion af penicilin, tilsyn af drop, skiftning af sensor på tåen og når de gav hende panodil. Hele natten var vi oppe 100 gange for at tjekke at hun lå ordentligt med iltslangen og desuden hostede hun hele tiden.
Resultatet på blodprøverne viste, at Gaia havde en infektion ét eller andet sted i kroppen og lungerne var selvfølgelig første bud. Derfor blev der taget røntgenbilleder, men der var ikke nok på lungerne til at give så høje infektionstal, som blodprøverne viste. Der blev alligevel påbegyndt penicilin-behandling gennem droppet i hendes hånd.
Hun hverken spiste eller drak endnu.

Fredag:
Gaia sov til kl. 0930 og vi forsøgte igen med både mad og væske, begge dele blev afvist og hun ville kun sove hele tiden. Flere blodprøver blev taget for at tjekke infektionstallet. Ingen feber.
Kl. 1400 fik vi svar på prøverne og de viste faldende infektionstal. Lægerne manglede dog at finde ud af, hvorfor infektionstallene havde været så høje.
Hen under aftenen kvikkede Gaia op og hun ville både drikke og spise, ½ glas babymos og 10 ml saftevand blev det til og vi var glade.
Droppet generede hende lidt, men var overraskende hurtig til at acceptere det.

Lørdag:
Klarede hele natten uden ilt.
Kl. 0900 vågnede en forholdvis kvik pige med et smil på munden (det første siden i mandags).
Vi fik lov til at tage hende fra droppet og give hende et bad og tage hende med ned på opholdsstuen, så hun kunne lege lidt.
Om aftenen dykkede iltmætningen igen og sygeplejersken truede med ilt.
Ingen feber.
Hun ville både spise og drikke, men stadig ikke særlig meget.

Søndag:
Klarede igen natten uden ilt og ingen feber.
Besøg af fysioterapeut som gav os en PEP-maske for at få Gaia til at hoste slimen op fra lungerne. Vi skal nu selv fortsætte med penicilin hjemme indtil på torsdag og masken indtil hun stopper med at hoste.
Kl. 15.30 blev droppet taget fra hende og vi blev udskrevet.
Vi er hjemme med en glad pige, som både spiser, drikker og kan tulle rundt og lege selv .
Nu mangler vi bare en hel natsøvn for at komme ovenpå igen. Men det bliver nok ikke lige med det samme, da hun hoster meget om natten. Heldigvis har hun ikke været vågen i nat i op til ½-1 time, som hun var de andre nætter. Hun skal bare lige have en hånd på panden og sutten. Behøver jeg at sige, at hun fra nu at sover inde hos os hele natten.

Mandag:
Sov til kl. 08.30, men har også været vågen en del gange inat :(
Spiste 1 hel portion havregrøn og drak pænt med mælk.
Hun har selv kunnet lege og havde ikke noget imod at blive puttet til en middagslur kl. 12.00, efter en leverpostejsmad. Hun sov til 14.30 og fik lidt at spise (1 banan og ½ gulerodsbolle). Hun hader stadig masken, men vi håber på at hun vænner sig til den hen af vejen.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home