søndag, december 25, 2005

Glædelige Jul!



Så blev juleræset overstået, næsten da.
Jeg fik juleferie efter at have afleveret projekt tirsdag d. 20 og skal gå hjemme med Gaia indtil jeg begynder forberedelserne, d. 9. jan, til at forsvare det d. 12 jan. Susanne afsluttede hendes praktik d. 22 dec og skal starte på skolen igen d. 3 januar.
Gaias første juleaften blev taget i strakt arm af det lille væsen. Der var en masse opmærksomhed omkring hende og det nød hun rigtig meget. Gaverne fik hun om eftermiddagen d. 24, det var dog mest papiret der var noget sjov ved, men mon ikke det når at ændre sig til næste år. Hun fik en masse dejlige gaver, det gjorde vi faktisk alle tre, ikke en eneste gave skal byttes i år :)

Vi mangler en enkelt julefrokost og så er der bare at se frem til en stille nytårsaften. Vi skal være hjemme og det bliver uden det store tjuhej, blandt andet på grund af Gaias søvn.

En anden væsentlig årsag til at der ikke bliver meget gang i den nytårsaften, er at Susanne er gravid igen. Vi har arbejdet hårdt på det og nu er det altså lykkedes os at få smidt en kage i ovnen til d. 1. august. Så vi er ellevilde! Susanne har været ved første lægebesøg og er blevet henvist til skanning, som vi regner med bliver først i januar.

Der er kommet et par nye billeder i galleriet. Ved godt det ikke er blevet til meget den sidste måned, men vi har haft meget travlt og lover bedring fremover.
Så har jeg vist været rundt om det meste.

Go' Jul og godt nytår

0 Comments:

Post a Comment

<< Home