lørdag, august 13, 2005

7 mdr med Gaia

Så er Gaia idag 7 mdr gammel. Det er ikke til at forstå hvor tiden bliver af. Hun kan så mange ting nu og er evig glad (Gaia evigglad). Hun bliver bedre og bedre til at komme op på knæ og når hun så står dér, rokker hun frem og tilbage. Ellers maver hun sig frem og når hun har fået øje på noget ,skal hun nok nå det på den ene eller den anden måde;)
Vi har også på fornemmelsen, at hun er ved at få tænder. Jeg kan mærke en lille "bule" i de underste gummer, men der kan jo godt gå lang tid, før de bryder frem.
Hun sover pænt om natten, men mosler meget rundt i søvne. Derfor skal vi lige ind og vende hende en enkelt gang eller 2, efter vi er gået i seng. Hun ligger ofte på tværs af sengen og så sidder hun fast og skriger på hjælp. Hun sover altid videre bagefter, lige indtil mellem kl. 07 og 08.
Hun får stadig 200 ml vælling inden sengetid efter en god gang massage eller et varmt bad. Hendes sengetid er oftest 20, men engang imellem er den kun 19, hvis hun ikke har sovet så meget om dagen. Hun sover mellem 2 og 3 timer i løbet af dagen af 2 gange, men er lidt svær at få til at sove dér, men så går vi bare med barnevognen.
Vi giver hende 3 måltider om dagen. Om morgenen kl. ca. 08 får hun A38, øllebrød eller havregrød. Til middag (ca. 12) får hun rugbrødsstykker med leverpostej, havre-, hirse- eller 3-kornsgrød med en smule hjemmelavet frugtmos. Så får hun en flaske kl. ca. 15 med 150 ml modermælkserstatning. Og til aften (ca. 18) varierer det meget hvad hun får (kogt gulerod, broccoli, spinat og blomkål, kartoffelmos, gratin, omelet og alle variationer af kød (heriblandt kødsauce og frikadeller).
Vi har fået en babygynge hér på kollegiet og den elsker hun at sidde i. I det hele taget elsker hun at være udenfor, også at sidde op i barnevognen når vi går tur. Så kan hun nemlig se det hele og følge med i hvad der foregår.
Vi havde jo søgt om vuggestueplads til hende d. 15 august, men der var ikke plads:( Nu må vi vente til slutningen af september eller starten af oktober og det passet SLET ikke ind i vores planer. Dennis skal starte d. 1 september og jeg d. 6 september. Men ved fælles hjælp skal vi nok få det til at hænge sammen.
Nu er der kun 10 dage til sundhedsplejersken kommer og laver Boel-prøven og det bliver jo spændende.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home